For forældre

de10forældrebud

 

 

 

 

Forventninger til spillere, forældre og trænere
Vores forening, kun kan fungere hvis alle bidrager og hjælper hvor det er nødvendigt, så tilbyd venligst din hjælp når vi har brug for den.

Der er plads til alle som respekterer og efterlever vores værdier i Vallensbæk Håndbold. I kan læse mere om hvad vi forventer af spillere, forældre og trænere i vores røde tråd.

Alle vores trænere står til ansvar overfor deres dispositioner overfor bestyrelsen. Bestyrelsen er 100% loyal og tro mod vores trænere, men vi har ikke øjne på alt der sker i hallerne. Skulle det ske, at spillere (eller forældre) oplever at en træner ikke respekterer og efterlever den røde tråd, så er man meget velkommen til at tage kontakt til klubbens formand, eller et andet bestyrelsesmedlem.

Udover vores “røde tråd“, som beskriver hvordan og hvad vi vil i Vallensbæk Håndbold, støtter klubben op omkring “De 10 forældre bud!” der er udarbejdet af Dansk Håndbold Forbund.

“De 10 forældre bud!” er 10 enkle gode og konstruktive råd til, hvordan du bedst støtter dit barns deltagelse i håndboldsporten

  1. Håndbold skal være sjovt for alle – både på og uden for banen.
  2. Mød gerne op til træning og kamp – hvis dit barn ønsker det.
  3. Giv opmuntringer til ALLE børn under kampen – ikke kun DIT eget.
  4. Bak op om arbejdet i foreningen – det bliver værdsat, også af dit barn
  5. Dommeren er en vejleder, der skal hjælpe børnene – kritisér ikke hendes/hans afgørelser
  6. Håndbold er en holdsport – holdkammeraterne er ikke ligeglade om dit barn kommer eller bliver væk
  7. Respektér trænerens beslutninger – vær positiv og støttende
  8. Giv opmuntringer i medgang og modgang – giv ikke kritik
  9. Spørg om kampen var god og sjov – ikke kun om resultatet og antallet af scoringer
  10. Det er dit barn, der spiller håndbold – og ikke dig